En tilfældig aften så jeg denne noget usædvanlige Kanye West musikvideo i fjernsynet, og blev fanget af dens simplicitet, dystre toner, mærkelige abstrakte præmis og umotiverede slutning. Det er en lille abstrakt, nærmest surreal, kortfilm med et simpelt plot der udvikler sig ret spændende og grotesk - derfor advarslen i introduktionen.
Musikvideon er kun 2.53 minutter lang, selvom nummeret på hans album er 3.57 - så lidt usædvanligt er musikken blevet cuttet i forhold til orginalnummeret. Videoen har blot to klip, og tre kameraindstilninger, så alt i alt er den en meget ukonventionelt form.
Jeg har en fascination for denne slags uortodokse musikvideoer - og særligt når et typisk mainstream navn overraskende bryder genrekonventionerne. Og naturligvis er det ikke disse videoer som bliver vist på MTV i dagtimerne.
Prøv at se den - den kræver sikkert et gensyn for lige at sluge den...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar