Ugens filmklip: Halloween edition

Hov.....!!!
Og jeg som troede at man var fredet i en slasher-film hvis man er handicappet...

(Fra Fredag den 13.)

Seneste dvd-anmeldelser på Filmnet.dk

Travle tider på Filmnet.dk. - Her er mine seneste dvd-anmeldelser:

Serial Experiments: Lain
Eye for Eye
En Grimm Historie
Margot at the Wedding
Superhero Movie
Shine a Light
The Sopranos - sæson 1

Ugens goodie og nottie

Ugens goodie: X-Men Origins: Wolverine

Hvorfor ikke? Tag den mest populære karakter fra tegneserieuniverset X-men og giv ham hans egen film. Men ikke nok med det... Tag en non-mainstream instruktør som Gavin Hood (Tsotsi) og giv ham hovedrollen bag kameraet. Der har før været et par gode succestilfælde ved valg som disse. Bryan Singer der stammede fra The Usual Suspects endte med at instruere X-Men 1 + 2, og Christopher Nolan der begyndte med Memento og endte med Batman Begins og Dark Knight. Så jeg venter med positiv forventning til hvad Gavin Hood kan få ud af manden med klinger på knoerne. - Og så er Hugh Jackman heldigvis stadig med på legen.

Ugens nottie: Max Payne - endnu en fuser.

Hvad er det præcist der gør det så fortvivlende svært at lave vellykkede filmmatiseringer over computerspil? Små budgetter, små ambitioner, eller noget helt andet...? Max Payne havde jeg ellers set frem til som en historie der kunne fungere flot på filmlærredet, og Mark Wahlberg virker jo som et selvsikkert valg, men ak - det var endnu om'er. Jovist der findes computerspil-film som er relativt velfungerende, men det helt store og svimlende ud-af-kroppen oplevelse lader sig endnu vente - hvis den overhovedet kommer. Max blev istedet Minimum Payne.

One shot - One kill... De bedste tracking-shots.

Klipning - det er en filmvidenskabelig disciplin i sig selv. Så hvorfor? - hvorfor er der visse instruktører som har en hang til at lave lange filmsekvenser hvor redigeringen undværes - også kaldet tracking-shots. Det er møg svært, kræver koordinering og timing, og - helt sikkert - mange om'ere. Fejl kan reddes i et klipperum, men visse instruktører beslutter sig en gang imellem for at gøre deres arbejde ekstra svært. Spørgsmålet blev engang stillet ved en undervisningstime i fiktionsteori, og det nærmeste svar vi kunne komme var "demonstration af instruktørens kunstneriske ambition".

Disse one-take tracking-shots er flotte, men samtidig en smule absurde. Flotte, fordi det får publikummet med filmkendskab op af stolene. Kan man for et øjeblik abstrahere fra plottet og istedet forestiller sig sværhedsgraden bag produktionen, så imponeres man. Lidt absurd, for hvis man blot ser filmen for den flygtige underholdnings skyld, så er der gode chancer for at man slet ikke opdager at sekvensen ikke har nogle klip. - Det er jo i forvejen klipperens arbejde at 'skjule' sine klip, og det er publikum forvant med.

Jeg imponeres hver gang jeg opdager en ny kompliceret tracking-shot sekvens. Muligvis kan jeg dele begejstringen ved at fremvise de mest kendte og flotte sekvenser - ikke sagt at jeg kender dem alle, så har du en uopdaget perle, så send gerne en kommentar.

1. Touch Of Evil (Instruktør, Orson Welles).

Varighed: 3 min 20 sek

Klassikeren


At Orson Welles var en engageret filmkunster påviste han allerede i Citizen Kane med det meget flotte og uortodokse kameraarbejde. Stilen er den samme i åbningsscenen af Touch of Evil (Polities Blinde Øje) - en række af små forbundende hændelser og karakerintroduktion der vises i ét langt skud med opbygning til klimaks. Welles har imponerende kontrol over scenens dybdefokus, lyssætning, skygger og sekvensens flow. Og desuden et imponerende kran-løft.

2. Hard Boiled (John Woo)

Varighed: 2 min 40 sek

Ét action klip

Som det ikke er svært nok i forvejen at holde styr på karaktererne, statisterne, kameravinklerne, lyssætningen, kamerafokus og meget andet. John Woo kastede sig ud i den udfodring at lave en actionssekvens uden klipning, men skudsalver, eksplosioner, effekter og masser stuntmænd. Alle underkaster sig en kirurgisk opsat timing for at få dette imponerende tracking-shot til at fungere.

3. Halloween (John Carpenter)

Varighed: 4 min

Den anonyme morder

Ok, der er nok ét klip da Michael tager masken på. - Det vil jeg da næsten antage. Men derudover er denne introsekvens et meget smart og plot-motiveret tracking-shot. Gennem point-of-view identificeres tilskueren med morderen, men tilskueren er også uvist om karakterens identitet. Derfor bliver det ekstra foruroligende da morderens identitet afslutningsvist afsløres. (jeg undgår spoileren)

4. Boggie Nights (P. T. Anderson)

Varighed: 2 min 55 sek

Velkommen til natklubben.

P.T. Anderson er storforbruger af lange komplicerede trackings-shots, og Boggie Nights har da også et par stykker. Mest imponerende er åbningsscenen der introducerer hele persongalerier i et langt skud. Fra det kranbårne kamera der synker ned på gadeniveau, gennem natklubbens hoveddør og ind gennem klubbens mørke lokaler, til dansegulvet og sofarækkerne. Alt imens leveres replikkerne naturligt, men hamrende godt timet, i en serie af sammenhængende og sømløse hændelser. Især lyssætningen må have været enormt udfordrende.

5. Goodfellas (Martin Scorcese)

Varighed: 3 min

Entre til natklubben


Henry Hill og hans date, Karen, stiger ud af bilen, gennem køen, ned af trappen, ind af køkkenindgangen, rundt i køkkenets kaos, ud af køkkenet, ind i natklubbens mørke, bord sættes op, hilser på folk og underholdningen starter.... Ét klip. Scorcese kan sit kram. Det viser han i dette lange, hurtige og meget bevægende tracking-shot der der nærmest overrumpler tilskueren med mange smukke detaljer og forbipasserende personer der lige får en dollar-seddel med på vejen.

6. Kill Bill (Quentin Tarantino)
Varighed: 1 min 50 sek

Rundt i klubben

En rigtig engageret filmmager som Tarantino er naturligvis også storforbruger at mange krævende trackingshots. Der er altis mindst ét flot præmie-skud i hver af hans film. Her en en god sag fra Kill Bill, rundt i den japanske natklub, med imponerende kamera-bevægelser der både er jord- og luftbåren.

Andre nævneværdige tracking shots:

The Untouchables (Brian DePalma). Snigmorder træder ind gennem vinduet og eftersøger Malone i hans lejlighed.
Point Break (Kathlyn Bigelow). Agent Utah ankommer til FBI's kontor og får en lille rundvisning af chefen.
Resevoir Dogs (Quentin Tarantino). Mr. White henter benzin til at hælde ud over den tilfangetagne politimand.
Magnolia (P.T. Anderson): Entre til tv-stationen der skiftesvis følger flere af de karakterer hvis veje krydses.
Shaun of the Dead (Edgar Wright): To forskellige tracking-shots der viser Shauns slentre-tur til købmanden - før og efter zombie-epidemien

Ugens filmklip

Fra "L.A. Story" - En sjov lille undervurderet film som jeg elskede i 90'erne. Det er en vanvittig og fantasifuld kommentar til Los Angeles og byens pop-kultur, men med en meget elskværdig og respektfuld tone. Og desuden en sød historie om at finde kærlighed i en verden af syntetiske lamper og overfladementalitet.

Her kan du se introen som definerer filmens non-realistiske tone virkelig godt:

Ugens goodie og nottie

Ugens goodie: Outrerede og kreative DVD indpakninger

Alt imens RettighedsAlliancen og Antipirat Gruppen ryster med sablen og truer forbrugerne med bål, brand og juridisk bondefangeri, så findes der stadig folk i industrien der forsøger at få forbrugerne til at købe film på gammeldags facon. - Ud med de kedelige DVD covers og ind med fantasifulde, kreative og overdimensionerede æsker til at huse de tynde skiver. Selvfølgelig er de ofte komplet ubrugelige og præget af dårlig adgang til dvd-skiven - men hey, de prøver da i det mindste at være innovative. Ingen downloaded fil fra nettet kan konkurrerer med disse sjove covers. Credits til marketingsafdelingen!

Ugens nottie: 2,5 liter cola-dunk i biografen.

Hallo - lærte vi slet ikke noget af Super Size Me??? Der sidder man 2 timer i biografsalens mørke fuldstændig fysisk inaktiv og afbrænder 0,001 kalorie i timen, alt imens læberne smører sig om sugerøret på den medbragte dunk indholdende den nette sum af 2,5 liter Coke Zero. Tror man den sukkerfrie sodavand refærdiggører dette scenarium? Stop galskaben!

Ugens filmklip

Fra Family Guy The Movie:

Steve Griffith fortæller hvordan han under et ferieophold i fortiden opdager, at Jesus' evner måske var blevet overdrevet lidt... (sorry, techno-musikken er tilføjet af en YouTube bruger)

Ugens goodie og nottie

Ugens goodie: DR2's nye filmprogram, "Premiere"


Vi er mange der går og håber på et nyt fast filmprogram på TV, for Go'morgen Danmarks 5 minutters filmanmeldelser hver fredag er langt fra nok. Så hjerteligt velkommen til DR2's nye filmprogram Premiere. Værten Mikkel Munch-Fals er fræk og underholdende, en god formidler og tydeligvis meget filmengageret. Premiere har lidt af den ungdommelige saft og kraft som der fandtes i TV2's gamle filmprogram Filmkanalyen. Desværre ved man, at der hos DR2 er begrænsninger for programmernes max antal sæsoner, så Premiere kører kun på lånt tid. Se det hellere mens det er der. Programmets link: http://www.dr.dk/DR2/premiere



Ugens nottie: DR2's nye filmprogram, "Premiere"

Desværre overrasker Premiere ikke rigtig og er alt for DR-typisk med sin kulturradikale indgangsvinkel til film. Det ligger dybt medfødt i programmets agenda at populærkultur og Hollywood er substansløst og uinteressant, hvorfor der som udgangspunkt kigges nedladende på mainstreamfilm, mens intellektuelle indie- og artfilm som udgangspunkt er gode - eller i det mindste mere interessante. Premiere er netop årsagen til hvorfor så mange almene biografgængere ikke kan døje filmanmeldere. Hvis redaktionen virkeligt vil provokere, så skulle de prøve at give topkarakterer til en rendyrket amerikansk actionfilm.