For nogen tid siden overværede jeg Luc Bessons seneste production af "euro-action", Taken, med Liam Neeson i hovedrollen. Det er jo efterhånden en oldschooler der har kunnet erhverves på dvd i lang tid. Men Scanbox har været lidt drøje, for først nu har filmen fået premiere i Danmark.Jeg anmelder jo selv for Filmnet.dk og kunne godt gennemskue filmen - en noget usympatisk, amoralsk og overfladisk omgang actionsnask der fænger mere med sin aversion end fascination. Målet er at vi skal elske den fordi, vi inderst inde godt ved, at den repræsenterer den nederste kant af lavkultur.
Men så kommer de danske avisanmeldere og ryger direkte i fælden. Drøje hug til Taken, hele vejen rundt i panelet. Hvor ER de dog forudsigelige....! Måske er det et intentionelt marketingsstunt hvor anmelderne repræsenterer de smagsdommere som almenheden ikke er på niveau med - og derfor vælger publikum at se den.
Det jævne biografpublikum vil formentlig elske den og forblændes af dens tempo. FIlmanmelderne vil derimod flytte sig endnu længere væk fra markedet, indtil de er komplet overflødiggjorte. Det bliver efterhånden et kedsommelig "dem-og-os" scenarium.
Efter Taken burde anmeldernes funktion tages op til revurdering hos avisernes kulturredaktioner - hvad skal man egentlig bruge dem til og hvilken markedsrelateret rolle udfylder de..?
Er de så dybt begravet i deres eget finkulturelle erhverv, at de ikke kan se sig ud over egen status? Har anmelderne selv en implicit frygt for, at blive kategoriseret som et mainstream-fænomen? Hvorfor skal de anmelde film som de allerede hader inden de ser dem? Hvad skal markedsindividerne bruge anmeldernes evindelige og forudsigelige kultursnobberi til? Eller lad det bare være en lektion om, at genoptage den demokratiske anmeldelsesform. Film skal ses på filmens præmisser - ikke anmelderens.
Hvis anmelderne virkelig vil forage og være kontroversielle - så skulle de prøve at rose en film som denne. Se dét ville være et overraskelseselement.
Følg med i debatten på Scope.dk
