fredag den 30. januar 2009

Ugens goodie og nottie

Ugens goodie: Premiere på DR2 ... jeg har tidligere ytrer mig lidt kritisk om DR2s filmprogram Premiere ... om deres alt for hengivne indstilning til upmarket og kulturel substans - og anmeldertradionens indbyggede skepsis overfor mainstream. Ok, jeg æder det i mig. Premiere er godt, og tør noget. Det er et sundt uartigt program som ikke følger anmeldernes konventioner. Da de præsenterede "Cool as Ice" (Vanilla Ice) som ugens klip blev jeg opløst af morskab. Skepsis, væk.

Ugens Nottie: For satan, David Fincher!
Fra generationen af unge, idealistiske og nytænkende instruktører bragede David Fincher ind på markedet med nyklassikeren Seven. Han var tilmed skelsættende med Fight Club - en film som i den grad kløvede biografmarkedet i to dele. Voldelig, dristig, nihilistisk, bitter og mørk som Fernet Branca. Men hvad h... sker der? Har Fincher fået et svært tilfælde af Oscar-syndrom? Benjamin Button er instruktørens nedtur og en ærgelig udvikling i CVet. En film som i alle detaljer er tilrettelagt hele akademiets Oscar-afkrydsningsskema - bortset fra at formularen er alt for gennemskuelig. Han trænger lige til et par årtiers hård hud i branchen før han atter kan gøre sig værdig.

Ingen kommentarer: